19. marts 2014

Normann Copenhagen vs. Ellos



Untitled #2
                            Kabino Skænk // Normann Copenhagen          vs.            Kommode // Ellos

Skænke er super praktiske i stort set alle husets rum. Soveværelse, entre, gang, børneværelse... Jeg elsker nemlig at kunne gemme ting væk, om det så er bøger, legetøj, elektronik, sko... Med kombinationen af træ og farverne grå og hvid synes jeg at disse minder utrolig meget om hinanden og så er der lidt for enhver pengepung. Den lidt lavere og bredere Kabino skænk, kan f.eks. bruges som tvbord. Der er kabeludgang og med den perforerede industrielle front kan fjernbetjeningen bruges, selv når dørene er lukket. Sikke en fantastisk detajle!! Ellos skænken har en fantastisk form og trærammen giver den et mere blødt udseende og ender faktisk som min favorit af de to. 

14. marts 2014

IKEA PS 2014

Det har sine fordele at kunne kalde sig boligblogger (for det kan man vel godt. :) ). F.eks. når man får adgang til alverdens skønne nyheder indenfor design og boligverdenen. Senest har jeg fået lov til at smugkigge på IKEA's PS 2014 kollektion der er i butikkerne fra d. 25. april. ÅH der er mange fine sager!

PS kollektionen er som bekendt en særlig kollektion, kreeret af unge designere og det gælder om at være hurtig til at få fingre i ens yndlingsting, da IKEA ikke ved på forhånd hvilke ting der bliver en del af deres faste sortiment. De 16 talentfulde designere fra hele verden, er håndplukket af IKEA fordi de med stilsikker hånd kan levere smukt design og multifunktionalitet i møbler og tilbehør der passer til vores "modern urban living".

Jeg er især vild med fede "bogkasser" med uendelig mange anvendelsesmuligheder og et helt nyt og smart system, med træskinner der kan bruges med spejl, forskellige knager, kopholder mm. Serien i stål og bæredygtigt fremstillet bambus, er designet af Tomás Alonso. Ideen med at fjerne flere af kassens sider, mens man beholder alle 8 hjørner reducerer forbruget af træ og tillader stadig at kasserne kan stables.

Inspirationen til træskinnerne er hentet i Japan, hvor lignende skinner bruges til at holde skydedørene i de traditionelle hjem og samtidig fungere som en lille hylde eller et sted at hænge sit tøj.








The new IKEA PS 2014 collection will be in stores in Denmark on April 25th. I am super excited - as always,about this special collection created by young designers and have picked out a few of my favourites above. I love the flexibility in the designs and the yummy splashes of colour! 





Kilde: IKEA 



10. marts 2014

Psst vil du have -15% på alle lamper hos Designdelicatessen

Er simpelthen nødt til at give dette tip videre. Designdelicatessen har et fantastisk godt forårstilbud, som der er alle mulige grunde til at benytte sig af! I HELE marts måned kan du spare 15% på alle deres lækre lamper.



Klik her og lad dig inspirere!  Brug blot koden LAMPE15MARTS når du handler, for at opnå rabatten.

4. marts 2014

Den evige to do liste

Den evige to do liste


Der er dem der jagter evig ungdom (eller er det egentlig evig skønhed? - evig lykke?), mens der er dem der jagter den perfekte indretning. Ha - jeg vil måske gerne have lidt af det hele og mit motto er da også, at man kan det hele. Med årene har jeg så lært en lille tilføjelse til mit motto: jeg kan det hele, bare ikke på een gang. 

Jeg er af den evige opfattelse at jeg bare liiige mangler det og det og SÅ er vores hus perfekt. Men er man egentlig nogensinde færdig med at indrette sig? Kan den evige to do liste nogensinde blive afsluttet? 

Den perfekte indretning for mig handler ikke om de dyre mærker, men om hvilke ting jeg nyder at have omkring mig. Jeg er i den grad et hjemmemenneske og derfor skal mit hjem være et der indbyder til ro og afslapning, for store og små. Jeg vælger møbler og tilbehør efter hvad jeg forelsker mig i, hvad der er praktisk og funktionelt -og naturligvis hvad pengepungen tillader. Forleden lavede jeg fis med at jeg ville ønske at mit nye IKEA sofabord var et by Lassen bord i stedet. I virkelighed er jeg ovenud begejstret for mit lille sofabord og jeg vil på ingen måde ønske at noget i mit hjem, er noget andet end det i virkeligheden er. 

Jeg er vild med de småting jeg finder i Søstrene Grene, jeg har også masser af trækasser fra Netto og en af mine yndlings lysestager netop nu er fra H&M Home. Jeg har klikket det skoskab og garderobeskab fra Jysk herover hjem - to "must haves" og begge på tilbud - og så kan jeg bedre drømme om de andre "like to haves", til henholdsvis entre, brænde og stue. (Like to haves er listen over ting, der realistisk set kan finde plads i vores hjem - jeg tør slet ikke at begynde på den urealistiske liste, du ved "if money was no object" listen)

Så mangler jeg blot at købe læderremme til at lave nye greb til skabet, at male soveværelset inden skabet kommer op...mens jeg er i gang med malerpenslen så burde gangen også få en tur. Og træværket udenfor. Gad vide om man kan bruge algerens allerede nu eller om det først er når det er varmere i vejret? Og så er jeg ved at være i mål... eller er jeg???!? :) 
Har du det på samme måde?

UPDATE! ÅH GUD! I dag kom tingene fra Jysk ogselvfølgelig skulle skoskabet samles med det samme. AK OG VE - skabet duer overhovedet ikke! Min mands str. 42 er for store og mine str. 38 er for små. Haha, hvor er det skørt. Jeg ved ikke om vi bare har fået en mandagsmodel eller om det virkeligt at det dårligste skab i verden. Nu håber jeg at Jysk vender tilbage på min henvendelse tidlig mandag morgen, med lovning på at hente skabet uden beregning og returnere mine penge. Og jeg vil aldrig mere være IKEA utro med Jysk! Jeg har så et kvart ton garderobeskab stående som jeg ærlig talt ikke ved om jeg tør at gå i krig med... ØV Please, er der nogen derude der har noget godt at sige om Jysk's produkter? 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...