7. maj 2014

Flotte drengeværelser

I dag har jeg samlet inspiration til fede drengeværelser. Jeg vil gerne vise hvor hyggeligt OG sejt det kan blive med sort og grå. Flere af disse billeder har inspireret mig og jeg har selv svunget penslerne og lavet en mørk halvvæg på sønnens værelse.

Inspiring rooms for boys in black, white and grey. 

Source
Source


Source

Source

Source
Source





2. maj 2014

Urban Cartel - forelsket i en mælkeflaske


Var det noget med at servere søde sager eller ungernes frokost på de fineste skytallerkener? Eller hvad med at komme en frisk hjemmelavet lemonade i skønne mælkeflasker? For meget arbejde? Så brug flaskerne til blomster i stedet. Fantastiske former, farver og materialer. Disse fine sager fra Urban Cartel er håndlavet i Melbourne, Australian og er lige klar til at tage turen hjem til dig. 

Jeg er faldet over dem på Etsy, men kig endelig også forbi Urban Cartels egen webpage eller deres IG, hvis du ligesom mig bare vil se mere. Priserne herunder er ca. priser og fragten er ganske rimelig!



           1 Organic entree plate (DKK 200)
           2 Cloudy trinket dish (DKK 130)
           3 Replica vintage milk bottle // mini  (DKK 130) 
           4 Lip bowl (DKK 200)
           5 Replica vintage milk bottle (DKK 200)


I am so in love with the above range of handmade ceramic pieces. The soft colours and daintiness in the expression, the form and the sturdiness of the materials. What is not to love?!! Made in Melbourne, Australia, shipped internationally. These would go perfectly in my and many other bright Scandinavian homes. 


30. april 2014

Ferm Living Lagersalg


Bare lige en påmindelse om et lækkert lagersalg, i dag og i morgen. 
Blev selv fristet til at tage et smut forbi ferm LIVING lagersalget i dag, det er jo skønt vejr til en tur til Kbh. 

Var der 45 min. efter de åbnede og nåede lige at se de sidste wire baskets gå med deres glade nye ejere hjem. Men der var masser af andre lækre sager! 





Jeg viser gerne hvad har jeg købt! Jeg har åbenbart et eller andet med bøjler. :) Skønne farver og 





24. april 2014

På min væg






Brug for nyt til dine vægge? Se her hvad jeg gerne vil have på min væg netop nu.

1) Yndingsfarver på print af dygtige Byvingaa, der bla. laver skønne grafiske print, tegninger og børneplakater. Kontakt hende for køb af dette print og se mere på hjemmesiden.
Byvingaa


2) Digitalt print fra About Graphics. Fantastisk budskab. Så enkelt kan det gøres.

3) Jeg vil gerne invitere noget dansk design indenfor i form af disse skønne plakater fra PK Copenhagen



PK Copenhagen


4) De eftertragtede Andy Warhol plakater kan kun købes i Sverige, hvilket er en ekstra sjov detalje. God grund til at tage et smut over sundet til Moderna Museet i Malmø.















11. april 2014

Mogens Lassens Twin bord

LOVE!

I Mogens Lassens foretrukne form, den kvadratiske og stringente kube, udspringer det lille bord Twin.

Twin har en vendbar bordplade som har forskellige overflader på begge sider, som nemt kan vendes så der opnås forskellige designmæssige udtryk i et og samme bord. Bordpladen ligger på et tyndt kubestel der matcher den ikoniske Kubus kollektion. De tynde stålprofiler giver bordet et let og stringent udtryk, som passer nutidens minimalistiske indretning. Og skulle man have små poder derhjemme, der kunne finde på at hive sig op af at det eller ligefrem kravle op på bordet, kan det trods det spinkle udseende sagtens holde til 30 kg. (haha jeg vil ikke ligefrem opfordre til det, men man ved aldrig når det drejer sig om eventyrlystne småbørn)

Bordet er smukt og gør sig godt alene eller flere sammen, som sidebord, natbord eller som sofabord.
Twin fås med sort stel og bordplade i kobber/sortbejdset ask og eg/hvid laminat og nu er det lille Twin bord også i butikkerne. Åh jeg er så vild med dem, formen, materialerne!!! Mums! :) 








4. april 2014

Tips til boligshopping i København

Skal man på boligshopping på og omkring Strøget i København er der uendelig mange skønne steder at tage hen. Hay House og Illums Bolighus er blandt de oplagte, men hvis man ikke lige er indfødt, gemmer der sig nogle fine perler på diverse sidegader, så her kommer der en lille mini-guide over nogle af mine yndlingsteder.

En tur gennem Strædet er et must! "Strædet" ligger parallelt med Strøget og dækker egentligt over gaderne Læderstræde, Kompagnistræde og Farvergade og har den ene lækre designbutik efter den anden, bl.a. Liebe, Grønlykke og Kaiku. Læs mere her: Strædet

På Nørregade ligger bla. følgende to skønne butikker. Nørregade 4 huser Le Bix. Le Bix er er FYLDT med boligtilbehør i småtingsafdelingen til krea-mennesket, vi snakker stofledninger i alle regnbuens farver, Washi-tape i måske endnu flere farver of i følge Le Bix Danmarks største udvalg af knopper.
Honeycomb bolde og guilander
Stofledninger i metermål 
Washi tape








 
   
Fine geometriske former




   
Flere end 1000 knopper
Fine farver i vinduet















På den anden side af vejen. nemlig i nr.7 finder du Notre Dame, med alt indenfor køkken, opbevaring, papir, ure, de fedeste dåser, postkasser... Det er faktisk temmelig vildt, så mange ting der er den butik. :) 

Til slut vil jeg fremhæve PT butikken der ligger Vendersgade 4 kl, 1363 Kbh K. Jeg har nævnt den her på bloggen før. Det er en outletbutik og har ikke egen hjemmeside, men du kan se og læse meget mere om mærkerne her. Du kan aldrig vide hvad der er i butikken, men udvalget er STORT og det går stærkt, så det gælder om at slå til når man ser noget man ikke kan leve uden. Priserne er fantastiske, da alt er sat ned. 










19. marts 2014

Normann Copenhagen vs. Ellos



Untitled #2
                            Kabino Skænk // Normann Copenhagen          vs.            Kommode // Ellos

Skænke er super praktiske i stort set alle husets rum. Soveværelse, entre, gang, børneværelse... Jeg elsker nemlig at kunne gemme ting væk, om det så er bøger, legetøj, elektronik, sko... Med kombinationen af træ og farverne grå og hvid synes jeg at disse minder utrolig meget om hinanden og så er der lidt for enhver pengepung. Den lidt lavere og bredere Kabino skænk, kan f.eks. bruges som tvbord. Der er kabeludgang og med den perforerede industrielle front kan fjernbetjeningen bruges, selv når dørene er lukket. Sikke en fantastisk detajle!! Ellos skænken har en fantastisk form og trærammen giver den et mere blødt udseende og ender faktisk som min favorit af de to. 

14. marts 2014

IKEA PS 2014

Det har sine fordele at kunne kalde sig boligblogger (for det kan man vel godt. :) ). F.eks. når man får adgang til alverdens skønne nyheder indenfor design og boligverdenen. Senest har jeg fået lov til at smugkigge på IKEA's PS 2014 kollektion der er i butikkerne fra d. 25. april. ÅH der er mange fine sager!

PS kollektionen er som bekendt en særlig kollektion, kreeret af unge designere og det gælder om at være hurtig til at få fingre i ens yndlingsting, da IKEA ikke ved på forhånd hvilke ting der bliver en del af deres faste sortiment. De 16 talentfulde designere fra hele verden, er håndplukket af IKEA fordi de med stilsikker hånd kan levere smukt design og multifunktionalitet i møbler og tilbehør der passer til vores "modern urban living".

Jeg er især vild med fede "bogkasser" med uendelig mange anvendelsesmuligheder og et helt nyt og smart system, med træskinner der kan bruges med spejl, forskellige knager, kopholder mm. Serien i stål og bæredygtigt fremstillet bambus, er designet af Tomás Alonso. Ideen med at fjerne flere af kassens sider, mens man beholder alle 8 hjørner reducerer forbruget af træ og tillader stadig at kasserne kan stables.

Inspirationen til træskinnerne er hentet i Japan, hvor lignende skinner bruges til at holde skydedørene i de traditionelle hjem og samtidig fungere som en lille hylde eller et sted at hænge sit tøj.








The new IKEA PS 2014 collection will be in stores in Denmark on April 25th. I am super excited - as always,about this special collection created by young designers and have picked out a few of my favourites above. I love the flexibility in the designs and the yummy splashes of colour! 





Kilde: IKEA 



10. marts 2014

Psst vil du have -15% på alle lamper hos Designdelicatessen

Er simpelthen nødt til at give dette tip videre. Designdelicatessen har et fantastisk godt forårstilbud, som der er alle mulige grunde til at benytte sig af! I HELE marts måned kan du spare 15% på alle deres lækre lamper.



Klik her og lad dig inspirere!  Brug blot koden LAMPE15MARTS når du handler, for at opnå rabatten.

4. marts 2014

Den evige to do liste

Den evige to do liste


Der er dem der jagter evig ungdom (eller er det egentlig evig skønhed? - evig lykke?), mens der er dem der jagter den perfekte indretning. Ha - jeg vil måske gerne have lidt af det hele og mit motto er da også, at man kan det hele. Med årene har jeg så lært en lille tilføjelse til mit motto: jeg kan det hele, bare ikke på een gang. 

Jeg er af den evige opfattelse at jeg bare liiige mangler det og det og SÅ er vores hus perfekt. Men er man egentlig nogensinde færdig med at indrette sig? Kan den evige to do liste nogensinde blive afsluttet? 

Den perfekte indretning for mig handler ikke om de dyre mærker, men om hvilke ting jeg nyder at have omkring mig. Jeg er i den grad et hjemmemenneske og derfor skal mit hjem være et der indbyder til ro og afslapning, for store og små. Jeg vælger møbler og tilbehør efter hvad jeg forelsker mig i, hvad der er praktisk og funktionelt -og naturligvis hvad pengepungen tillader. Forleden lavede jeg fis med at jeg ville ønske at mit nye IKEA sofabord var et by Lassen bord i stedet. I virkelighed er jeg ovenud begejstret for mit lille sofabord og jeg vil på ingen måde ønske at noget i mit hjem, er noget andet end det i virkeligheden er. 

Jeg er vild med de småting jeg finder i Søstrene Grene, jeg har også masser af trækasser fra Netto og en af mine yndlings lysestager netop nu er fra H&M Home. Jeg har klikket det skoskab og garderobeskab fra Jysk herover hjem - to "must haves" og begge på tilbud - og så kan jeg bedre drømme om de andre "like to haves", til henholdsvis entre, brænde og stue. (Like to haves er listen over ting, der realistisk set kan finde plads i vores hjem - jeg tør slet ikke at begynde på den urealistiske liste, du ved "if money was no object" listen)

Så mangler jeg blot at købe læderremme til at lave nye greb til skabet, at male soveværelset inden skabet kommer op...mens jeg er i gang med malerpenslen så burde gangen også få en tur. Og træværket udenfor. Gad vide om man kan bruge algerens allerede nu eller om det først er når det er varmere i vejret? Og så er jeg ved at være i mål... eller er jeg???!? :) 
Har du det på samme måde?

UPDATE! ÅH GUD! I dag kom tingene fra Jysk ogselvfølgelig skulle skoskabet samles med det samme. AK OG VE - skabet duer overhovedet ikke! Min mands str. 42 er for store og mine str. 38 er for små. Haha, hvor er det skørt. Jeg ved ikke om vi bare har fået en mandagsmodel eller om det virkeligt at det dårligste skab i verden. Nu håber jeg at Jysk vender tilbage på min henvendelse tidlig mandag morgen, med lovning på at hente skabet uden beregning og returnere mine penge. Og jeg vil aldrig mere være IKEA utro med Jysk! Jeg har så et kvart ton garderobeskab stående som jeg ærlig talt ikke ved om jeg tør at gå i krig med... ØV Please, er der nogen derude der har noget godt at sige om Jysk's produkter? 

22. februar 2014

Thomine & ARTFellow - et fantastisk mix





Hvis du ikke allerede kender til Thomine & ArtFellow, er det min fornøjelse at præsentere dig for dette lækre kunstneriske univers, hvor vi følger den smukke ArtFellow i forskellige situationer. Den japansk-inspirede ArtFellow-kvinde er alter ego’et til kunstneren bag, Louise Thomine (og heraf kommer navnet, som du nu MÅ huske)

De originale værker udføres på papir, med en blanding af blyant, akvarel, tusch og spray, men enkelte værker laves også som print i forskellige størrelser – dog i begrænset oplag.

Det var ”Lola”, der først fangede min opmærksomhed og siden er jeg blevet vild med flere og flere af billederne. De rummer og viser alt fra tristhed, skønhed, ynde, uskyld, glæde, eftertænksomhed… altså hvis jeg selv må tolke dem… og ja jeg kunne blive ved. Enkelte synes jeg er lidt dystre, andre meget vovet.  

Jeg er blandt andet vild med de små stænk af neon og den dybe blå farve der er i nogle af værkerne. Mine yndlings er samlet her – alle fotos er fra Thomine & ArtFellow på Facebook, hvor du kan se hvor værkerne bliver udstillet og hvordan du kan få fingre i et af de fine prints eller originale værker. 


"Måneskin"

"Pokerface"












"Primadonna"

"Voluptuous"











"Dancer in the dark"

21. februar 2014

Forår i vores hjem

Alle de skønne solskinstimer vi har haft for nyligt har hjulpet gevaldigt på humøret, når man nu har været så hamrende forkølet at energien nærmest er lig nul. Orkede ikke en gang at tage i IKEA da vi overvejer nye køkkenskabe derfra… og IKEA får man ellers altid en hyggetur ud af. Pre-foråret er blevet nydt fra stuen (og i særdelseshed fra sofaen) der på en solskins dag er badet i lys. SÅ dejligt.  


Et lille kig fra den sidste tid:










Magnoliagren er kommet indenfor // den velkendte Karlstad sofa i Isunda grå // vintergækker som børnene har plukket til mig haven // solskin // Hamahygge i yndlingsfarven efter opskrift fra IG // IKEA Bråkig lampe i yndlingsfarven in the making // ny farve på den lille skuffe // ny farve på Hay's Kaleido bakke, Belton Molotow Premium i farven Peach Pastel #023

My home. Spring colours, lovely sunshine. Despite a cold, it's all good. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...